BLOCK LABS

Da Coronakrisen tvang Danmark ind i lockdown, nedsatte Tuborgfondet en pulje til initiativer, der ville sikre digitale sociale fællesskaber for unge. Det førte til, at vi sammen med foreningen Sketch & Scratch søsatte projektet Block Labs.

Resultatet blev en online læringsplatform og et digitalt fællesskab, hvor unge i hele landet kan finde tutorials og workshops inden for dans, rap, scratch og graffiti, deltage i livestreamede koncerter og høre podcasts.

BLOCKCAST

Block Labs blev til som en reaktion på den øgede ensomhed, Coronakrisens lockdown medførte. Det problem fandtes allerede før pandemiens udbrud, hvor unge mellem 16 og 29 år var den aldersgruppe i Danmark, hvor flest følte sig ensomme. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser i, at cirka 120.000 unge danskere ofte eller altid føler sig ensomme.

I BlockCast var Nicklas Bertelsen sammen med Rune Rim værter på en podcastserie. I modsætning til de andre labs, der er designet til udvikling af kreative skills, tilbyder BlockCast et åndehul, hvor du bare skal lytte og komme helt ind på livet af mennesker, der døjer med ensomhed og psykiske lidelser.

“Vi valgte temaet, fordi folk føler sig ekstra ensomme under Coronakrisen, men også fordi ensomhed er et ekstremt tabubelagt emne,” forklarede Nicklas Bertelsen dengang: “Få vil indrømme, at de kender til det af frygt for yderligere udstødelse og stigmatisering. Som kultur finder vi det enormt skamfuldt at tale om, selvom det i vores hurtige, individualistiske og digitaliserede verden bliver et mere og mere udbredt fænomen.”

Støtte:   Projektet er støttet af Tuborgfondet

Flere projekter