Rapolitics
Emblasgade 175
2100 Kobenhavn O
CVR: 32040217

Vi lover dig, at vi 1) aldrig giver din email videre og 2) altid skriver spændende og relevante nyhedsbreve.

Rapolitics er en non-profit forening, der med afsæt i hiphopkulturen og kunstnerisk aktivisme styrker unges holdningsdannelse, selvværd og politiske mod i eksperimenterende og skabende fællesskaber for og med unge i hele landet.

Er du folkeskolelærer i udskolingen eller underviser på en højskole? Arbejder du i en virksomhed, som har brug for nye perspektiver eller et humoristisk indslag til den næste virksomhedsdag? Søger du medrivende fortællinger gennem spoken word og film? Vi tilbyder alt fra rap-workshops og 'Debattles' (freestylerap-udgaven af DR2 Debatten) til filmvisninger med talks og rørende forestillinger med stærke fortællinger om at føle sig fremmed og anderledes.

Vi har siden 2009 arbejdet på en række forskellige projekter både internationalt og herhjemme i Danmark. Vores projekter dækker over alt fra et landsdækkende netværk for hiphopaktører og en kreativ platform for unge med flygtninge- og migrantbaggrund til en rap-skole for piger, non-binære og transpersoner og en ungdomsfestival for hiphop og kunstnerisk aktivisme på Ungdomsøen i 2021!

For bare 80 kroner om året kan du blive medlem af vores voksende forening og ikke bare støtte, men også være med til at udvikle vores arbejde med at fremme unge gennem et kreativt og konstruktivt fokus på kunstneriske udtryk og demokratisk bevidstgørelse.

Rapolitics’ frivillige er foreningens aktive kerne, der får ting til at ske. Det er en gruppe af unge, som brænder for at skabe aktiviteter, der på en ny og kreativ måde skaber fællesskab og sætter vigtige emner på dagsordenen. Rapolitics’ frivillige har lavet events og aktiviteter på alt fra Copenhagen Pride til Roskilde Festival sammen med resten af Rapolitics-foreningen, som altid står i baggrunden og støtter frivilliggruppen.

Bliv en del af Danmarks sejeste hold af frivillige!

Videoheader3.mp4

3C– Connect//Compress//Change - er støttet af EU og Nordisk Kulturfond og er udviklet aforganisationerne Fryshuset (SE), JM Norway (NO) og Rapolitics (DK) 

Det ser mildest talt ikke godt ud, når man kigger på kønsbalancen i musikindustrien. Et amerikansk studie viser, at der i Hot 100 årslisten i 2020 var 198 producere krediteret, hvoraf 98% var mænd, og kun 2% var kvinder. Studiet viser stort set samme resultat, når man kigger på en længere tidsperiode. Over seks år var ratioen 38 mænd for hver 1 kvindelig producer. Når det kommer til non-binære og transpersoner er tallene så små, at det er svært overhovedet at finde statistik på, og i den førnævnte undersøgelse var der ingen af artisterne på Hot 100, der identificerede sig som non-binære eller nonkonforme.

I de nordiske lande tegner der sig det samme mønster, og det har en negativ effekt på kvaliteten og kreativiteten i musikindustrien. Repræsentation gør en forskel, og lige nu mangler unge piger, non-binære og transpersoner forbilleder at spejle sig i, når det kommer til musikteknik. Derfor ser et nyt nordisk projekt nu dagens lys. 3C (Connect // Compress / Change) er støttet af EU og Nordisk Kulturfond og har til formål at øge antallet af unge kvinder, non-binære og transpersoner i musikproducerbranchen. 3C er et nyt samarbejde mellem tre nordiske organisationer, Fryshuset i Sverige, JMN i Norge og Rapolitics i Danmark, og projektet vil kaste aktiviteter og initiativer af sig i alle tre lande for at styrke kvinder, non-binære og transpersoners position i musikproduktion og bidrage til en mere varieret og ligestillet nordisk musikindustri. Projektet vil involverede piger, non-binære og transpersoner i alderen 13-25 år foruden ledende forbilleder, undervisere og repræsentanter fra musikbranchen.

Om projektet siger Nikoline Skaarup fra den danske organisation Rapolitics: 

“Danmark kan godt synes at være lidt bagud, når det kommer til inklusion og repræsentation i musikstudierne sammenlignet med Sverige og Norge, hvor der hen over de seneste år er kommet en del initiativer fra mindre såvel som større aktører. Men den seneste tid er vi virkelig begyndt at se et større krav om forandring, som industrien også virker mere klar til at løfte nu end for bare fem år siden. Det er lige så inspirerende, som det er længeventet. Vi er i Rapolitics superstolte over at være en del af den bevægelse, der er i gang lige nu, og ser det som en kæmpe styrke at have et nordisk samarbejde med så kompetente og erfarne organisationer so JMN og Fryshuset.”

Alle tre organisationer er udvalgt på baggrund af deres netværk, erfaring med at føre større projekter ud i livet og deres engagement, når det kommer til både musik såvel som arbejdet med unge mennesker. Derudover har alle organisationer tidligere arbejdet med spørgsmålet om kønsbalance og ligestilling inden for musik.

Når projektperioden slutter i februar 2023, er endemålene: 

- At flere unge kvinder, non-binære og transpersoner har fået redskaber og bedre adgang til muligheden for at arbejde som musikproducere. 
- At tilgangen til musikproduktion som noget kun mænd laver har ændret sig markant.  
- At der er et større fællesskab og flere platforme, hvor kvinder, non-binære, transpersoner og initiativtagere føler sig støttet. 
- At flere kvindelige, non-binære og transkønnede musikproducere har fået større synlighed gennem præsentationer og showcases/koncerter. 

For at nå disse mål kommer de tre organisationer blandt andet til at udvikle både værktøjskasser og håndbøger, som skal forbedre rekruteringsprocessen omkring kvinder, non-binære og transpersoner i musikproduktion og uddanne musikundervisere i, hvordan man skaber trygge rum og positive miljøer for kvindelige, non-binære og transkønnede musikproducere. I løbet af projektperioden vil flere seminarer og netværksmøder også blive afholdt rettet mod både kommende producere, musikindustrien og musikundervisere på tværs af alle tre lande.

Nyt nordisk samarbejde skal skabe bedre forhold for kvindelige, non-binære og transkønnede producere i den nordiske musikindustri

Vi leder lige nu efter unge mellem 15 og 25, der har interesse i rap og ønsker at deltage i vores nye online rapworkshop 'En som Mig'. 

'En som Mig' tager dig igennem alle aspekter af, hvordan du bliver dygtigere til at arbejde med ord. Her lærer du om alt fra det raptekniske som rytme og flow til aspekter som digtning, storytelling og det performative. Forløbet slutter af med indspilningssessions, så du kan forevige dine værker. 

Rap og poesien er gode værktøjer til at skabe fællesskaber, fordi de giver adgang til historier, tanker, følelser og holdninger, du måske ikke er vant til at åbne op for, hvis du sidder med en ensomhed. I Rapolitics har vi mange års erfaring med at bruge hiphopkultur og kreative udtryk til at åbne døre ind til de unikke historier, alle bærer rundt på, men som måske ikke altid bliver fortalt eller hørt. I 'En som Mig' mødes du med andre i et trygt rum bygget op omkring et fælles tredje; nemlig rappen og poesien.  

Vi leder primært efter unge, som savner et forum med andre unge, der føler ensomhed og forladthed, og som kan finde værdi i et kreativt rum og fællesskab. Du er interesseret i rap og poesi, men mangler måske steder at gå hen, nu hvor de kulturelle tilbud er reducerede på grund af Covid-19 og er ikke vant til at skabe fællesskaber online. 

Bliv en del af et kreativt fællesskab med andre unge på tværs af landet i online rapworkshoppen En som Mig.

Open Call: En som Mig - Online rapworkshop om ensomhed for unge

Radio Loud's Maria Bülow har inviteret vores forperson Manilla Ghafuri ind som gæst i podcasten FORSTÆRKET for, med afsæt i Amanda Gormans digt “The Hill We Climb”, at italesætte nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor i Danmark, og hvordan ord faktisk kan gøre en verden til forskel i kampen for en lysere fremtid. Episoden varer 33 minutter - lyt her!

Verden gik i kollektiv ekstase, da den 22-årige digter Amanda Gorman den 20. januar 2021 fremsagde sit digt “The Hill We Climb” til indsættelsen af USA’s præsident Joe Biden. Udover at hun var den yngste digter til nogensinde at optræde ved indsættelsen af en amerikansk præsident, så strålede hun om kap med det håb, hun med sine ord plantede foran Det Hvide Hus. Og hun fremstod som den diametrale modsætning til de voldelige demonstranter, der få uger forinden stormede kongressen kun en spytklat derfra. 

"Hun har så meget indblik i sit liv, og hun er kun 22 år," siger Manilla Ghafuri i podcasten om den fascination for Amanda Gorman, som hun deler med millioner af mennesker verden over. "Det der med, at der er lys for enden af tunnelen," fortsætter hun: "Altså, hun er ikke sur, hun vil bare gerne gøre det bedre..." 

Først som storyteller i og nu forperson for Rapolitics kender Manilla alt til at bruge sin stemme til at skabe forandring. Hun ved, hvilken magt ord kan have, når ordene bliver valgt med omhu, og hvordan billedsprog og historiefortælling faktisk kan gøre en forskel for dem, der lytter - og for hende selv. I Manillas optik er der flere vigtige grunde til, at Gormans digtoplæsning var så overvældende, at hun hun på blot 24 timer efter digtoplæsningen fik over 2 millioner nye følgere på Instagram. Først og fremmest peger hun på, at Gormans baggrund har betydning, fordi den rykker ved vores gængse opfattelse af den typiske digtoplæser: 

“Hun er ung og mørk, og hun er minoritet, altså hun har alle oddsene imod sig. Og det andet er jo netop også, at hun står og performer et digt, og man er ikke vant til at se unge, der står og har denne her digtopremsning. Det behøver ikke at være en kvinde på 40 eller 45, der skal læse et digt op. Det kan lige så godt være en ung pige på 22 år, og det kan være lige så powerful, som hvis Trump står og læser noget op.” 

“Det, hun gør, er det her spoken word, storytelling-format. Hvert eneste ord, hun deler med verden, har en betydning. […] Hun går ind og rammer befolkningen. Det er ikke fordi, hun står og har en pegefinger oppe, men hun står og bruger sine hænder til at illustrere det, hun fortæller. Og det synes jeg bare er enormt givende. Man behøver ikke at stå og råbe for at kunne få noget igennem. Man kan også godt læse sit digt op eller læse sin historie op, som man vil.” 

Forud for Manilla og Marias møde, er Manilla blevet bedt om at udvælge tre nedslagspunkter i Gormans digt, som de i podcasten gennemgår og sammen diskuterer. Et af dem knytter sig til det håb, digtet emmer af:  

“We’ve learned that quiet isn’t always peace // and the norms and notions of what ‘just’ is isn’t always justice.” - Amanda Gorman 

Ordene råder ifølge Manilla over en essentiel detalje, vi som samfund aldrig må være blinde over for.  

“Det, jeg får ud af det, er det her med, at bare fordi der er ro, er det ikke ensbetydende med, at der er fred. Bare fordi tingene har været, som det har været, er det ikke ensbetydende med, at det er sådan, det skal være. Der er altid plads til forbedring, og der er altid plads til at anerkende og selv erkende, at vi ikke helt er dér, hvor vi vil være.”  

Som 7-årig flygtede Manilla og hendes familie fra deres hjem i det nordlige Afghanistan, hvor borgerkrigen ikke gav dem andet valg end at pakke det, de kunne bære, og komme ud ad døren så hurtigt de kunne. I podcasten kan du høre Manilla dele sin historie om at gå hele vejen fra Afghanistan til Polen og leve som illegal flygtning, og hendes efterfølgende erfaringer fra at leve som minoritet og ung med flygtningebaggrund i Danmark. Det er de oplevelser og erfaringer, hun i Rapolitics og andre organisationer bruger som omdrejningspunkt for sine fortællinger. Og hun mærker, at hendes ord – ligesom Amanda Gormans - gør en forskel.  

“Det gør noget, og det giver andre håb. […] Tilbage i 2015 sad jeg og så 22-nyhederne. De havde et indslag om flygtninge fra Syrien, der kom hertil, og de havde i hvert fald ikke heldet med sig, de flygtninge der kom til Danmark. Jeg kunne bare se, hvor hård retorikken var, og det gik op for mig, at jeg måtte gøre et eller andet. Så jeg skrev artikler, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at tale om det her med at flygte. Følelsen af at klippe et hegn op for at komme videre eller følelsen af at grave et hul ned i jorden for at kunne sove der. Følelsen af ikke at kunne vide, hvor ens mor eller søskende er næste dag. […] Det var ord, jeg brugte. Og det hjalp også mig selv til at forstå, hvad der var sket og min kamp: Okay, sygt, at jeg har gået fra Afghanistan til Polen. Det har jeg aldrig tænkt over - altså vi gjorde det jo bare i ren overlevelse,” fortæller Manilla blandt andet om historiefortællingen som redskab til også at lære sig selv bedre at kende: “Jeg har accepteret min fortid. Og det har faktisk hjulpet mig. Nu er der andre unge eller mine andre afghanske venner, der siger: ‘Bliv ved med det, du gør,’ hvor jeg tænker: ‘Jeg gør faktisk ikke så meget andet end at fortælle’.” 

Nu drømmer Manilla om at arbejde som underviser og hjælpe andre unge med at fortælle deres historier, ligesom hun selv gør for i sidste ende at kunne præge fremtiden for de kommende generationer: 

“Ord er magt. Man kan gøre ret meget med det. Det behøver ikke kun være våben, der kan skabe en eller anden forskel. Det her med at bruge sin stemme, finde sin stemme, og at alle stemmer er lige meget værd i det her samfund. Om du er 22 eller 42 år. Om du kommer fra Valby eller fra Virum. En stemme er en stemme, og det er noget, jeg har arbejdet og kæmpet med – at alle har ret til at sige noget.” 

Radio Loud's Maria Bülow har inviteret vores forperson Manilla Ghafuri ind som gæst i podcasten FORSTÆRKET for, med afsæt i Amanda Gormans digt “The Hill We Climb”, at italesætte nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor i Danmark, og hvordan ord faktisk kan gøre en verden til forskel i kampen for en lysere fremtid.

Manilla Ghafuri reflekterer over Amanda Gormans digt som gæst i FORSTÆRKET på Radio Loud: “Hvert eneste ord, hun deler med verden, har en betydning”

2020 lakker endelig mod enden - og hvilket turbulent år det har været. Ikke bare for os i Rapolitics. Ikke bare for alle i Danmark, men for alle i hele verden.  

På Rapolitics-kontoret har vi - nogle gange fysisk, mange gange online - haft endeløse samtaler om, hvor meget vi hader pandemien, og hvor meget den også har lært os og åbnet vores øjne for. Det er vi nok ikke de eneste, der har.  

Det ville være en løgn at sige, at 2020 er gået lige efter vores projektplaner, men at vi ikke har hejst fanen på festivaler som Roskilde og Folkemødet og samlet tusindvis af mennesker til diverse events er ikke ensbetydende med, at vi har mistet muligheden for at føre vores arbejde ud i livet. Vi har endnu engang haft et travlt år med så mange spændende projekter i bogen, at vi selv lige har skulle nive os i armen for at tjekke, at det faktisk har været rigtigt.  

Året blev skudt i gang med beskeden om, at Nordea-fonden endnu engang har anerkendt betydningen af vores arbejde og kastet intet mindre end 5,4 millioner efter et to-årigt strategisk samarbejde om at føre Rapolitics ind i en stærkere og mere bæredygtig fremtid med vores Hip Hop Hub-projekt som afsæt. Det er det samarbejde, vi i 2020 har knoklet på med en række underprojekter og flere forskellige områder i fokus, så som etableringen af tre regionale Hip Hop Hub-fyrtårne, partnerskaber og et forskernetværk, som skal undersøge og kvalificere vores metoder og læring. 

Læs om år 2020 i Rapolitics-regi og få en smagsprøve på, hvad 2021 blandt andet vil bringe. Tak for i år!

Okay, måske I allerede har fulgt med på vores Instagram og bemærket, at vi har sat gang i produktionen af vores nye merchandise. Nu kan vores nye t-shirts og muleposer blive dine, og findes der en mere oplagt gave (til dine kære eller dig selv) end en fed t-shirt, der oven i købet er bæredygtigt produceret og støtter arbejdet med at styrke unges demokratiske mod gennem hiphopkultur? Det tror vi ikke... 

Vi kan endelig løfte sløret for vores nye Rapolitics-kollektion. Køb det allerede i dag!

Rapolitics

Book
Rapolitics

Projekter

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

Nyt nordisk samarbejde skal skabe bedre forhold for kvindelige, non-binære og transkønnede producere i den nordiske musikindustri

Open Call: En som Mig - Online rapworkshop om ensomhed for unge

Manilla Ghafuri reflekterer over Amanda Gormans digt som gæst i FORSTÆRKET på Radio Loud: “Hvert eneste ord, hun deler med verden, har en betydning”

Året der gik i Rapolitics

Rapolitics lancerer nyt merchandise

Bliv
Medlem

Bliv
frivillig

BookRapolitics

Projekter

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

aktuellenyheder

Nyt nordisk samarbejde skal skabe bedre forhold for kvindelige, non-binære og transkønnede producere i den nordiske musikindustri

Open Call: En som Mig - Online rapworkshop om ensomhed for unge

Manilla Ghafuri reflekterer over Amanda Gormans digt som gæst i FORSTÆRKET på Radio Loud: “Hvert eneste ord, hun deler med verden, har en betydning”

Året der gik i Rapolitics

Rapolitics lancerer nyt merchandise

BlivMedlem

Blivfrivillig

Book
Rapolitics

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

aktuelle
nyheder

Bliv
Medlem

Bliv
frivillig