I Danmark rammer rap som medie målgrupper, der ikke nødvendigvis er fagligt orienteret eller politisk interesserede. Det fylder meget i vores popkultur, og derfor har rap en stærk appel hos børn og unge, da de i høj grad bliver eksponeret for rap i hverdagen. Det påvirker den yngre generation, og kommer til udtryk i alt fra unges påklædning til deres holdninger og sprog, som er vigtige led i at forme identitet. Hiphop forbindes af mange unge med noget sejt, beundringsværdigt og noget, som de kan relatere til, og ved at bruge rap til at relatere faglige emner til de unges verdensbillede, kan man skabe en undervisningsoplevelse, der resonerer i dem i lang tid. Og ved at pakke stoffet ind i situationer og udtryksformer, de kender fra hverdagen og fritiden, kan man højne elevernes aktive deltagelse.

Når vi bruger rap til at møde unge på en ukonventionel måde, bringer det i højere grad unge i spil, som ofte sidder på bagerste række i klasselokalet og ikke altid oplever at være repræsenteret eller blive lyttet til. Rapolitics’ metode med afsæt i rap har vist sig særdeles god til at fange disse elever, fordi A) hiphop resonerer ofte med elever, som ikke føler sig set eller hørt af det konventionelle skolesystem, og som kan spejle sig i rappere, der har opnået succes uden at passe ind i det traditionelle samfund. Og B) når de mest udsatte elever, som gentagende gange er blevet fortalt, at de ikke gør det godt nok i skolen, får en succesoplevelse med at bruge deres stemme i klasseværelset, opnår de en styrket tro på sig selv og en forståelse af, at deres stemme både er gyldig og vigtig.