[.white]Hvordan bygger du dig selv op som kreativ ildsjæl? Hvordan skaber du dit eget fællesskab og gør dine idéer til virkelighed? Med dette oplæg er der masser af inspiration at hente fra kulturentreprenøren Alexander Engel, der med over 15 års erfaring og hundredvis af workshops er en anerkendt skikkelse på den danske kultur- og musikscene. Som labelmedstifter, projektleder, foreningsstifter og coach har Alexander skabt visionære initiativer, der fremmer repræsentation og diversitet, og baner vejen for unge talenter.[.white]
[.white]Alexander Engels oplæg kombinerer personlig storytelling med konkrete værktøjer, der motiverer unge og professionelle til at tage ejerskab over deres idéer og skabe positiv forandring i deres omgivelser. Gennem en kreativ og anderledes tilgang inspirerer han til nytænkning inden for ungdomskultur og demokratiske fællesskaber, og mange af de unge oplever at kunne spejle sig i Alexander og hans historie. Med afsæt i egne erfaringer fra livet som autodidakt kulturskaber viser han, hvordan han har gjort en forskel – fra at stifte en af Danmarks første rapskoler til at udvikle det uafhængige musikselskab Affiliated i en ung alder.[.white]
Ved workshops udenfor skoletid tillægges moms på alle priser.
Ved bookinger på Fyn eller Lolland-Falster tillægges et rejsegebyr på 1.000 kr., og i Jylland og på Bornholm et rejsegebyr på 2.000 kr.