Rapolitics søger økonomimedarbejder (barselsvikariat)

Af Rapolitics

Din profil 

Vi søger en sej økonomimedarbejder med gode pædagogiske skills, som kan se sig selv som en del af et ungt og kreativt team i en dynamisk organisation i rivende udvikling. Du vil blive den som ved mest om bogføring, løn og årsregnskaber i foreningen, så du skal som udgangspunkt kunne tilrettelægge din tid og dine arbejdsopgaver selvstændigt. Til gengæld får du en stor grad af frihed til at indrette bogholderiet efter dine egne arbejdsgange. Du behøver ikke at vær regnskabsuddannet - for os er erfaring med bogholderi og praktisk økonomi vigtigere. Det er en fordel, hvis du i forvejen er bekendt med E-conomic eller et lignende bogføringsprogram.

Det er underordnet, om du er studerende eller har andet arbejde ved siden af jobbet hos os. Vi øsnker en bogholder, som selv kan planlægge sine opgaver, overskue bogholderiets årshjul og har tålmodighed med alle i organisationen - fra unge frivillige, egnerådige kunstnere og professionelle eksterne partnere til praktikanter og travle projektledere.

Dine arbejdsopgaver

- Bogføre projektøkonomi og non-profit foreningsøkonomi. Vi bogfører i E-conomic. 

- Planlægge budgetter sammen med projektlederne.

- Fremlægge regnskaber for projektledere, bestyrelsen og til generalforsamling.

- Ordne alt praktisk økonomi: Betale regninger, refundere udgifter og opkræve fakturaer - udbetale månedlig løn via Danløn samt løbende udbetale honorarløn. 

- Ordne administrative opgaver såsom indberetninger til myndigheder, anmodninger om refusioner m.m.

- Gøre årsregnskab kIar til revision - afstemme løn, gennemgå årets forbrug. 

- Gøre projektregnskaber klar til revision - følge fondens vejledninger. 

  • Arbejdstid

    Ansættelsen er på 12 timer om ugen, men ekstra timer kan forelægge i belastede perioder. Det forventes, at du kan lægge dine timer inden for almindelig kontortid mellem tirsdag og torsdag på vores kontor i København efter aftale med den daglige leder.

  • Løn

    Du bliver månedslønnet tilsvarende 210 kr./timen og med 15% pension oven i din løn.

  • Tiltrædelse og varighed

    Barselsvikariatet strækker sig fra medio januar 2021 til ultimo september 2021, og der vil være overlap med den nuværende økonomimedarbjeder i begge ender af din ansættelse.

  • Kontakt og ansøgning

    Send dit CV og kort motiveret ansøgning til info@rapolitics.org.
    Deadline er torsdag den 19/11/20 kl 12.00, og samtaler vil finde sted i uge 48. 
    Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Marie Hagensen på marie@rapolitics.org.   

Om Rapolitics

Rapolitics er en forening, der siden 2009 har arbejdet med rap og andre urbane udtryk, demokratisk bevidstgørelse, medborgerskab og dialog. Vi har gennem tiden arbejdet ud fra en mission om at styrke unges selvværd og samfundsengagement gennem hiphop og kreativ udfoldelse og ved at nedbryde marginalisering og opbygge unges holdningsdannelse og handlekraft. Vi er en af nøglespillerne inden for hiphop og kreativ aktivisme i Danmark og driver et landsdækkende netværk, som tæller over 50 forskellige foreninger og organisationer, der arbejder med hiphop, kunst, ungeinddragelse og samfundsengagement. I løbet af de sidste 10 år har vi også arbejdet uden for Danmarks grænser i forskellige samarbejder med hiphopaktivister i Syrien, Palæstina, Jordan, Egypten, Sudan og Bolivia.  

I 2021 står vi klar til at åbne dørene for den første ungdomsfestival for hiphopaktivisme i Danmark.