Rapolitics søger praktikant til events i 2021

Af Cæcilie Keller

Hej kommende kollega?

Vi søger en praktikant, der har interesse i at arbejde med både planlægning og afvikling af events. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye opgaver og kunne arbejde selvstændigt og opsøgende, hvad enten det handler om den kreative proces, udvikling af et event eller administrative opgaver. 

Derudover skal du have interesse i urban kultur og socialt arbejde med fokus på trivsel, holdningsdannelse og udtryk gennem rap, spoken word, dans og graffiti. 

Arbejdsopgaver

• Idé- og konceptudvikling og afvikling af events, herunder: 
Festivaler; Re:ACT, Folkemødet m.m.
Uddannelsestilbud.
Workshops.
Events i Hip Hop Hub.
• Dokumentation og evaluering af events og projekter.
• Forefaldende administrative opgaver.
• Bistå i udvikling og afvikling af diverse aktiviteter, herunder: 
Facilitering af møder internt og eksternt i organisationen.
Praktiske hands on ’nu og her’ opgaver.

Vi tilbyder

• En spændende og udfordrende praktikstilling i en forening i rivende udvikling og med mange ambitioner.
• Arbejdsplads i et levende kontorfællesskab placeret i et fedt miljø med bl.a. Bolsjefabrikken, Mayhem, Projekt- akademiet og KBH+ som naboer.
• En hverdag med et team, som brænder for empowerment af unge med hiphop og andre urbane udtryk som redskab.
• Ansvar og stor tillid fra projektledere og kollegaer.
• Indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdskulturen hos RAPOLITICS. 

  • Tid

    Praktikken er som udgangspunkt deltid, og kan tilpasses dit studie.

  • Sted

    Praktikken finder som udgangspunkt sted på vores kontor i København.

  • Løn

    Praktikken er ulønnet med opstart i start februar 2021.

  • Ansøg

    Send en kort ansøgning og CV til caecilie@rapolitics.org senest onsdag den 18. november 2020 kl. 12.00 .

  • Samtaler

    Samtaler finder sted i uge 47 på vores kontor i København. Vi følger myndighedernes anbefalinger angående Covid-19 og afholder samtalerne digitalt om nødvendigt. 

  • Spørgsmål

    Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen kan du fange vores projektleder Cæcilie Keller på caecilie@rapolitics.org

Om Rapolitics

RAPOLITICS er en non-profit forening, som blev stiftet i maj 2009. RAPOLITICS arbejder for demokratisk bevidstgørelse hos børn og unge via hiphoppens forskellige udtryk. Vi søger at styrke børn og unges selvværd,  holdningsdannelse og handlekraft gennem dialog og kreativ udfoldelse. Kernen i RAPOLITICS’ arbejder, at alle har ret til at  fortælle sin historie og blive hørt.

Vi opfordrer alle uafhængigt af nationalitet, seksualitet og religiøs overbevisning til at søge praktikpladsen.

Vi glæder os til at høre fra dig,
Rapolitics <3