Musik produktion på iPad med Rumkraft

Book
nu
  • Fag

    Kommer snart

  • Målgruppe

    Kommer snart

  • Varighed

    2-3 dage á 3-4 timer

  • Deltagere

    Workshoppen kan have op til 20 deltagere

  • Pris

    Kommer snart

  • Ekstra info

    Forløbet kan skaleres op eller ned i forhold til den tid, skolen ønsker at afsætte. Vi medbringer det nødvendige gear: iPads, hørebøffer etc., så man skal bare møde op med lysten til at lave musik - både sammen med andre og alene.

  • Placering

    Rumkraft er baseret i København, men tilbyder workshops i hele landet

Om workshoppen

Hvordan laver man et nummer og bygger et beat? Og skal man være sygt go’ til musikteori og instrumenter for at producere et hit? Med Rumkrafts workshop Musikproduktion på iPad, får jeres elever mulighed for at prøve kræfter med at skabe deres egne musikproduktioner og et indblik i processen bag den musik, vi hører til dagligt. Og nej, man behøver ingen erfaring med at lave musik for at kunne deltage. Alle kan være med! 

Rumkraft er en skole for elektronisk musik og DJ’ing med base i København. Mantraet er ‘learning by doing’, imens man har det sjovt. Vi tror på, at teknologi fordrer kreativitet og garanterer en sjov og lærerig oplevelse i selskab med vores stab af professionelle musikere, DJs og undervisere. 

I løbet af workshoppen lærer eleverne at bruge programmet GarageBand, som er et sjovt og ligetil musikprogram med værktøjer til at sammensætte al slags musik - uanset genre. Vi laver beats fra første dag, hvor eleverne får et crash-kursus i programmet. Sammen laver vi hurtigt et nummer, så eleverne får en forståelse for processen, hvorefter de selv skal i gang i mindre teams under kyndig vejledning og sparring fra Rumkrafts undervisere. Som afslutning på workshoppen lytter vi til hinandens produktioner og reflekterer samlet over, hvad der virker, og hvordan processen har været. Eleverne går fra workshoppen med værktøjer og selvtillid til at arbejde videre med musik på egen hånd og i fællesskab. 

Det lærer man

Eleverne vil bruge GarageBand på iPad til at: 

  • sætte musikloops sammen til numre 
  • spille på virtuelle instrumenter (også selvom de ikke har prøvet det før) 
  • lave en ny sang med vers, omkvæd og tekst 
  • arbejde i hold á 2-3 personer, men også have fælles tid 
  • optage sin egen (eller andres) stemme 
  • bruge ekko, rumklang og andre effekter i programmet 
  • have det sjovt og bruge deres kreativitet sammen med andre 
  • afspille deres produktioner for hinanden ved en afsluttende visning 

Udvidede undervisningstilbud

For de ambitiøse 

For hold af unge med særlig interesse i musik kan man vælge at opgradere til at arbejde med computere og det professionelle musikprogram Ableton Live (ableton.com). Her kommer eleverne selv til at arbejde med lydkort og mikrofon og lærer om mixing, dvs. den sidste del i processen, hvor man får alle elementer til at spille og lyde godt sammen i et komplet lydbillede. Denne udgave kommer mere i dybden med både det tekniske og musikkens bestanddele. Den kræver derfor også længere tid, nemlig fire dage á 4-5 timer. 

Rim og rap med Affiliated

Der kan også tilkøbes et rapforløb i samarbejde med pladeselskabet Affiliated, som går i dybden med tekstskrivning. Affiliated’s workshops tager udgangspunkt i en faglig perspektivering mellem rap og almene fag. Erfaringen siger, at eleverne får en sjovere læreoplevelse, når rap bruges som formidlingsform. Affiliated giver deltagerne de fundamentale værktøjer til at skrive og fremføre rap og underviser i rim, rytme og sprog ved hjælp af både praktiske øvelser og teoretisk viden. Affiliated medbringer derudover et mobilt lydstudie, så eleverne kan indspille deres rap, som efterfølgende bliver mixet og tilsendt som færdige sange.