Krop Umulig

Book
nu
  • Fag

    Dansk, idræt, samfundsfag, trivsel og seksualundervisning

  • Målgruppe

    Folkeskoler (udskoling) og ungdomsuddannelser

  • Varighed

    5 timer

  • Deltagere

    Der kan deltage op til 30 personer i workshoppen

  • Pris

    7.000 kr.

  • Ekstra info

    Workshoppen kan bookes fra 1. juni 2021

Om workshoppen

Unge oplever ofte, at de skal leve op til specifikke kropslige idealer. De sociale mediers eksponering af bestemte kropstyper har stor betydning for de unges selvværd og generelle trivsel. Derfor er det vigtigt for børn og unge at mærke værdien af deres egen krop, uanset hvordan den ser ud, og føle potentialet i at udtrykke sig kropsligt. Et bedre forhold til kroppen er med til at løfte det sociale liv og en sund identitetsudvikling. 

På workshoppen inviteres eleverne ind i et trygt rum, hvor der arbejdes med dans og udtryk. Her udfordres eleverne til at debattere og reflektere over kropsidealer gennem dans og koreografisk fremstilling. Vores danse-coaches faciliterer workshoppen og vil guide eleverne til, hvordan de selv bruger dansen til at udtrykke sig. De vil understøtte eleverne i at omsætte følelser, refleksioner og holdninger om kropsidealer til egne koreografier og kropsligt udtryk. Workshoppen er tværfaglig og suppleres med skriveøvelser, der lægger op til refleksion om emnet og skaber sammenhæng mellem idræts-, samfundsfags og danskundervisningen. Til slut vil eleverne vise deres arbejde med egne koreografier i grupper for hinanden, og forløbet lægger op til, at eleverne kan arbejde videre med emnet kropsidealer i danskundervisningen.

Workshoppen er tilrettelagt med et blik for de fælles faglige mål for idræt, dansk, samfundsfag og seksualundervisning.

Tema og formål

Workshoppen sætter fokus på temaet ‘kropsidealer’; et emne der fylder meget på sociale medier og er med til at påvirke unges selvbillede. En undersøgelse foretaget af Sex & Samfund i 2017 viser en direkte sammenhæng mellem tilfredsheden med unges egne kroppe i 7. til 9. klasse og sociale mediers indflydelse på deres syn på kroppen. 57,1% af de adspurgte i undersøgelse, der slet ikke var tilfredse med deres egen krop og 40,3% af de adspurgte, der var mindre tilfredse med deres krop mente, at de sociale medier påvirkede deres syn på deres egen krop.

Temaet bliver formet af vores danse-coaches, som gennem personlige fortællinger vil præge, hvilke specifikke emner, der bliver taget op. Underemnerne kan eksempelvis være usikkerhed, sammenligning med andre, sociale mediers indflydelserepræsentationomklædningsrum - nøgenhed, forskellige kropstyper, maskulinitet/femininitet, kropsbehåring, kroppen der ændrer sig i forskelligt tempo, bodyshaming, at ændre på sin krop, pres, selvbillede, selvværd og tidens kropsidealer og normer. Samtidig er eleverne med til at præge temaet gennem deres egne refleksioner og erfaringer med emnet.

Danseundervisningen skal give unge mulighed for at udtrykke følelser og holdninger gennem kropsligt arbejde. Workshoppen giver eleverne en dybere kontakt til deres krop og mulighed for at udforske en kreativ side af dem selv, de måske ikke kendte til. Da unge ofte kan være hæmmede i deres krop, har danseundervisningen til formål at udvide de unges horisont for, hvad kroppen kan, og hvordan fortællinger og udtryk kan formidles med kroppen som medie. Dette kan, sammen med refleksioner over kropsidealer og emner der er svære at tale højt om, styrke de unges selvværd, engagement og mod på at udtrykke sig.  

Undervisningen har samtidig til formål at give de unge nogle forbilleder, som gennem en personlig fortælling kan vise dansens potentiale og sprede glæde og lyst til læring. 

På længere sigt ønsker vi at skabe en forandring i unges selvbillede og mod på at vise, hvem de er.  

Mød vores danse coaches

Lotfi Attia

Lotfi har læst cand.scient. i idrætsvidenskab og har mange års erfaring med at formidle dans til børn og unge. Hans personlige mål som formidler er at skabe både tryg og motiverende danseundervisning. Med fokus på de æstetiske læreprocesser har han i samarbejde med forskellige institutioner igangsat og udviklet flere forløb og aktiviteter inden for dans og bevægelse.

Foto: Lasse Mouritzen

Annesofie Fuglsbjerg Aakjær

Annesofie danser breakin’ og har siden 2016 arbejdet med at dygtiggøre sig inden for genren. I 2019 færdiggjorde hun danseuddannelsen FLOW DANCE ACADEMY, hvor hun fik kendskab til flere urbane genrer. Annesofie er aktiv i det københavnske break-miljø og fritræner flere gange i løbet af ugen. Derudover er hun aktiv i foreningen Break Forward, hvor hun sammen med ligesindede arrangerer Jams, workshops og battles i Danmark. Annesofie er desuden også en del af frivilligholdet i Rapolitics.

Foto: Monika Kadlubcová

Astrid Sten Andersen

Astrid har en forkærlighed for de to funky stilarter Whacking og Locking. Hun har danset i syv år og har undervist på efterskoler, højskoler og i dansestudier i København. I øjeblikket går hun på Stepz’ 1-årige danseuddannelse, hvor hun dygtiggør sig i flere forskellige genrer. Astrid har et mål om, at "dans skal være for alle uanset alder, økonomi og niveau”.

Foto: Lærke Blix @laerke_blix

Malika Sia Lalit

Malika har baggrund i ny Circus og moderne dans. Hun er engageret i at formidle hendes oplevelser i verden gennem kreative udtryk både på skoler og i andre kontekster.Hendes tilgang til dans er både personlig og politisk og handler om at nærme os hinanden og om forstå den krop, vi har fået.

Foto: JJ Maurer // www.thunderkhat.com

Ponija Dumo

Ponija arbejder fuldtid som danseinstruktør. Hun er vant til at formidle dans og bevægelse til forskellige målgrupper og værdsætter at se eleverne udfolde deres egene udtryk. Ponija har fundet afrobeat og dancehall som hendes største glæde, fordi “det nemlig ikke handler om at være perfekt, men om at dele glæden ved dansen med hinanden.” Derudover har Ponija danset til forskellige koncerter og events og deltaget i kunstneriske projekter, hvor hun har udforsket samspillet mellem musik og udtryk. Ponijas motto er, at “alle kan danse, så længe de lader sig åbne op.”

Foto: David Pahmp

Mie Katrine Kristensen

Mie er en alsidig og nysgerrig danser, som arbejder med moderne dans, improvisation og danseteater. Hun er uddannet fra DT/Danseteater på Københavns Akademi og studerer nu på Teaterhøjskolen i Malmø. Som danser har hun erfaring fra musikvideo-, performance- og teaterproduktioner og med at formidle dans for børn og unge. I sit arbejde er hun interesseret i samspillet mellem tekst, tanker og bevægelse og at skabe rum for åben og ærlige møder gennem dansen.

Foto: Aoife Coleman

Maria Christensen

Maria læser til daglig sin kandidat i Pædagogisk Psykologi og brænder for at skabe forandring og udvikling blandt børn og unge gennem kreative udtryksformer og bevægelse. Efter Maria færdiggjorde Hotsteppers Dance-uddannelsen i 2015, har street-dansen været et centralt element i hendes liv. Hun har fordybet sig i hiphop og Whacking både i pædagogisk og kunstnerisk regioghar optrådt, undervist og deltaget i konkurrencer både i ind- og udland. Hun har derudover arrangeret adskillelige samskabende events for unge. På nuværende tidspunkt arbejder hun i GAME med unge frivillige, der arrangerer ugentlige gadeidrætstræninger. Maria er derudover en aktiv sjæl på Whacking Wednesdays på KBH+, hvor hun arrangerer og underviser de ugentlige danse-jams.

Foto: Katarina Siig Søderberg