Ændre med JB10

Book
nu
  • Fag

    Kommer snart

  • Målgruppe

    Folkeskoler, gymnasier, højskoler

  • Varighed

    3 timer (4 moduler)

  • Deltagere

    Kommer snart

  • Pris

    Kommer snart

  • Ekstra info

    Workshoppen kan både bookes i en kortere udgave á 2 timer og en længere udgave á 4 timer

  • Placering

    JB10 er baseret i Næstved, men tilbyder workshops i hele landet

Om workshoppen

De unge starter uden idé om, at de kan ændre deres by, men slutter efter workshoppen ÆNDRE af med en færdig projektidé, de kan føre ud i livet det sted, hvor de bor. Hvis deres idéer føres ud i livet, kan de unge være med til at påvirke beslutningstagerne og i sidste ende kulturen i deres lokalmiljø.

Workshoppen tager udgangspunkt i oplevelser, projekter og metoder, som kan være med til at hjælpe unge med lige netop dén idé, der kan ændre på deres liv. I workshoppens forløb går vi fra inspirationsfasen til idéudvikling og slutter af med makkerarbejde, fremstilling af produktet og pitching. 

Formålet med workshoppen

  • At styrke deltagernes mod til (måske) at gå ud og gøre noget i deres by.  
  • At give dem vished om, at deres idéer og projekter kan være med til at ændre på dagsordenen i deres nærmiljø.
  • At give de deltagende indsigt i hinandens idéer, og afsløre hvor meget de kan ligne hinanden - På den måde kan man finde frem til de tiltag, der mangler.  
  • At forsimple processen omkring at lave et projekt eller et produkt. 
  • At give indsigt i måder at udarbejde projekter og idéer på. 

Hvad får I ud af det?

  • Konkrete metoder til at udvikle og komme på idéer, der spiller sammen med innovation- og entreprenørskab.  
  • Råd og vejledning til, hvordan man kan nå videre fra en idé til virkeligheden uden for skolen.  
  • De unges pitching- og samarbejdsevner bliver sat på prøve og forstærket.  
  • Udarbejdelse af et konkret produkt i form af en professionel plakat, som deres pitch skal lægge sig op ad. Dette kan gå i samspil med håndværk og design.  
  • Nedskaleret og forsimplede idéer om, hvad eksempelvis et kulturelt projekt kan være, og hvordan man starter det op - i kontrast til den snørklede iværksætterdrøm.
Metoderne

  • 'Legoklods’-metoden:

    Et værktøj der ofte benyttes i udarbejdelsen af idéer. Metoden går ud på at sammensætte meget simple ting til nye og spændende tiltag eller idéer ved hjælp af post-its og skriveredskaber. 

  • Plakatudarbejdelse:

    Der skal til slut i denne workshop arbejdesmed at udforme og designe en plakat. Dette værktøjbruges til at gøre hele arbejdet med idéenbåde mere konkret og livligt. De deltagendes kreative sind og kreatørevner kommer på banen, for de skaltage udgangspunkt i at plakaten skal kunne hænge på gaden. 

  • Pitching:

    Pitching er et værktøj, der bruges til at komprimere deltagernesidéer ned til en kort præsentation, som sammen med plakaten skal fungere som det materiale, de skal sælgederes idé på overfor de øvrige deltagere. Samtidig skal pitchingen træne deres præsentation-skills, som de kan bruge i livet for fremtiden.

Om underviserne

Underviserne fra JB10 er professionelle kulturarbejdere, der lever af at lave kultur og events. Alle har forskellige baggrunde inden for eksempelvis iværksætteri, festivalarbejde og undervisning i projektledelse. 

Underviserne tager udgangspunkt i deres eget virke fra deres egen by, og de oplevelser, fejl og projekter de har fået op at stå. De har haft og skabt en platform, hvor det har været muligt at tage del i lokale initiativer bygget på deres egne ideer.  

Det overordnede udgangspunkt ligger i JB10, hvor der opfordres til at lave udfordrende og forandrende ungdomskultur som et tilbud til alle. JB10 lever af at forsøge sig med nye idéer til events. Her fejler man sig konstant fremad i jagten på at skabe nye, engagerende og tilbagevendende events. Alle på JB10 har deltaget i noget, som de aldrig ville have gjort, hvis ikke det var for JB10, og dermed har underviserne også fundet frem til en metode, de ved virker; nemlig at gøre noget selv! Vi vil med denne undervisningspakke udbrede kendskabet til, hvorfor og hvordan man skal gøre noget selv og ikke være bange for at fejle. 

Faglighed

Workshoppen ÆNDRE lægger sig op ad emnet for Innovation og Entreprenørskab, hvor idéudvikling, proces og produkt er i fokus. Workshoppen handler også om at skabe aktive medborgere der skaber, der hvor de bor og lever. Med denne workshop vil vi gerne vise processen fra idéudvikling til produkt på en nem, forståelig og praktisk måde. Med vores metoder er der mulighed for at innovere og skabe nye og bæredygtige tiltag. 

Fagligheder inden for håndværk og design kommer også i spil, når der under workshoppen udarbejdes et kreativt produkt. På workshoppen løser deltagerne et konkret problem ved at designe en plakat eller andet materiale, og netop ved at eksperimentere og fejle sig fremad, oplever de en lærerig og god designproces.  

Sidst men ikke mindst indgår FN’s børnekonvention. I den står der i art. 31, stk. 2: “Deltagerstaterne skal respektere og fremme barnets [DE UNGES] ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.” Denne workshop skal også være med til at oplyse de unge deltagere om deres ret til at skabe og sætte præg på kulturen.

Workshoppens opbygning

  • 45 min: Præsentation, baggrund og erfaringsdeling i klassen. 
  • 45 min: ‘Legoklods’-metoden, korte fremlæggelser, “lyn-plakat-runde”, gruppesammensætning.  
  • 45 min: Makkerarbejde, hvor der skal forfines plakat, pitch og idé til fremlæggelse.  
  • 45 min: Fremlæggelser, high-fives, og eksekvering i virkeligheden. (VIGTIGT: I denne blok vil der blive tilføjet viden og konkrete eksempler på, hvordan de deltagende kan videreudvikle deres idéer, og der bliver koblet værktøjer så som puljer og skemaer på, som kan bruges i deres by dvs. den videre eksekvering)