Film & Talk

Book
nu
  • Målgruppe

    Organisationer, arbejdspladser, udskoling, ungdomsuddannelser, asylcentre, integrationsinitiativer

  • Varighed

    1,5 time

Om Film & Talks

Udforsk hvilken rolle musik kan spille i perioder med politiske uroligheder, krig og flugt. Den egyptiske rapper YUKKA og den irakiske heavymusiker Adel sætter med hver deres minidokumentar og talk fokus på, hvordan det er at være ung i en krigstid, at måtte starte på et helt anderledes liv i Danmark, og hvordan man kan bruge musik aktivistisk og som kreativt outlet.

Adel: Beyond Hometown Bagdhad

Følg Adel fra Bagdad til København i en fortælling om at finde sig selv som ung midt i en krigstid. En rejse hvor heavy metal bliver Adels redning i kaosset. Med Beyond Hometown Baghdad fortsætter Rapolitics den fortælling, Adel begyndte som 19-årig i webdokumentarserien, 'Hometown Baghdad'. Serien har vundet tre Webby awards og fik verdensomspændende medieomtale. Nu, ti år efter den oprindelige serie, er Adel klar til at fortsætte sin fortælling.

  • En film af: Katarina Siig Søderberg og Jeppe Carlsen  
  • Adviser: Mathias Findalen Bickersteth 
  • Crew: Pernille Madsen Bjerre 
  • Projekt: RAP:I:STAN 
  • Med støtte fra: Roskilde Festival

Yukka har ofret alt for sin musik. Fra den ene dag til den anden må hun forlade sit liv i Egypten, efter hun i kølvandet på det Arabiske Forår begynder at bruge rapmusik aktivistisk til at gøre omverdenen opmærksom på politiske problemstillinger i hjemlandet. På asylcenteret i Danmark er ventetiden lang, og Yukka er som paralyseret og føler, at hun har mistet sin evne til at udtrykke sig gennem rim og flow. Alligevel spiller rappen en central rolle i hendes vej tilbage til en ny tilværelse. Som Yukka udtrykker det: “Rap er som en god ven, der var der for mig, da ingen andre var.” 

  • En film af: Katarina Siig Søderberg og Jeppe Carlsen 
  • Project: RAP:I:STAN 
  • Med støtte fra: Roskilde Festival