Man kan højne elevers aktive deltagelse og skabe en undervisningsoplevelse, der møder dem i øjenhøjde ved at relatere det faglige emne til de unges verdensbillede. Det gør Affiliated med deres Hip Hop Hub-workshop i rap.
Affiliateds dygtige rap-coaches leverer sjove og lærerige rap-workshops tilpasset et tema eller emne, som I selv bestemmer. Vi giver deltagerne de fundamentale værktøjer til at skrive og fremføre rap ved at arbejde med rytme, rim og sprog gennem både teoretisk undervisning og en række øvelser. Derudover medbringer vi et mobilt lydstudie og en professionel lydtekniker, så vi sammen kan indspille deltagernes raps, som efterfølgende bliver mixet og tilsendt som færdig sang.
Vores workshops tager udgangspunkt i en faglig perspektivering mellem et alment fag og rap. Det er vores erfaring, at eleverne får en sjovere læringsoplevelse, når de faglige emner formidles gennem rap. Vores mål er at skabe et frirum, hvor unge frit kan udtrykke sig og skabe deres eget univers.
Deltagerne kan både skrive tekster individuelt eller i grupper afhængigt af, om der ønskes fokus på det individuelle udtryk eller gruppearbejde. Undervisningen tilbydes desuden på både dansk og engelsk. Vores workshops kan tilpasses forskellige fag så som dansk, engelsk, historie, musik og samfundsfag, og vores rap-coaches har erfaring med et hav af forskellige emner og forløb inden for de klassiske skolefag.